Bæredygtighed

LaZoy bæredygtighed
LaZoy bæredygtighed

BÆREDYGTIGHED

LaZoy har et stort fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed. Det er eneste mulighed for os. 
Du skal kunne bære et stykke LaZoy tøj med allerbedste samvittighed.
Det er vores ansvar.

Tøjbranchen sviner og forurener helt ufatteligt meget og opfører sig uanstændigt over for mennesker i produktionen i store dele af verden. Det vil vi simpelthen ikke være med til. Og det er slet ikke nødvendigt. Man kan sagtens fremstille tøj uden at belaste vores klode, mennesker og dyr på den måde, som det sker i dag.

Modebranchen kan aldrig blive 100 % bæredygtig. Hvis den skulle være det, skulle vi ikke producere mere tøj, men bruge det vi har, indtil vi dør. Det er dog ikke en realistisk mulighed. Modebranchen er stor og magtfuld, fordi vi identificerer os rigtig meget gennem det tøj, vi tager på. Men denne magtfulde branche må stå ved sit ansvar og gøre mode så bæredygtig som muligt.

Hos LaZoy tager vi vores ansvar alvorligt og du kan bære tøjet med god samvittighed og vide, at dette stykke LaZoy tøj er produceret uden at belaste vores klode unødigt og uden børnearbejde eller andre uanstændige forhold, men vide at menneskene involveret i hele værdikæden har fået en løn, de er i stand til at leve af.


Fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed i hele værdikæden:


Produktion
Vi producerer hos 4Style i Polen. En lille systue med gode arbejdsforhold.

Vi producerer specielt prøver og små serier på den danske systue Sylab i Ikast.

Vi er i gang med at indlede et samarbejde med en GOTS-certificeret producent i Izmir/Tyrkiet, et firma med flere certificeringer og en lang tradition for bæredygtighed.

4Style

Stof
Vi forsøger altid at bruge det mest bæredygtige stof.
Vi bruger stof lavet af træ såsom lyocell, modal og viscose
, som er fremstillet af FSC (Forest Stewardship Council) certificeret bæredygtigt skovbrug og omdannet til garnfibre i en miljøansvarlig produktionsproces, som foregår i et lukket system uden udledning af kemikalier. 

Herudover bruger vi økologisk bomuld, helst GOTS certificeret. Vi bruger stof lavet af genbrugsfibre, og vi bruger en lille smule dead-stock, reststof. Alt stof er som minimum OekoTex 100 certificeret.

Fordi det er jersey stof, bruger vi altid 5 % elastan, således at stoffet kan bevare sin form.

Vi køber stof hos det danske engrosfirma VSE Textiles, som får stoffet produceret hos tyrkiske producenter beliggende i den vestlige del af Tyrkiet. Herudover køber vi stof fra sydeuropæiske producenter.

Alt LaZoy tøj er 100 % vegansk.

Langtidsholdbart yndlingstøj
Modebranchens allerstørste problem er: Vi producerer for meget. Vi forbruger for meget. Vi bruger tøjet for lidt. Vi genbruger for lidt.
Meget tøj er af for dårlig kvalitet og holder ikke længe.
Meget tøj har dårlig pasform, hvilket er en af grundene til, at vi kun bruger vores tøj i gennemsnit 7-8 gange.

Hos LaZoy bestræber vi os på at gøre det modsatte af ovenstående.

Vi producerer ikke mere, end vi kan sælge til fuld pris.

Tøjet har en god pasform til mange kvinder.

Det meste LaZoy tøj er uafhængigt af sæsoner, så du kan bruge tøjet det meste af året sæson efter sæson.

Tøjet er meget anvendeligt. Du kan bruge skjorterne sammen med alt fra slidte jeans til pencil-skirts, og skjortekjolerne kan du dresse op og ned og bruge dem både på jobbet og til mere festlige lejligheder.

Tøjet er af god kvalitet, og du kan bruge det i mange år. Det betyder, at du ikke behøver at købe nyt tøj så ofte, og dermed bidrager du ikke til den totalt uanstændige brug og smid væk kultur, der kendetegner store dele af verden i dag.

LaZoy har potentiale til at blive dit yndlingstøj, som du bruger, indtil det er fuldstændig slidt op.

Grøn skjortekjole bæredygtighed

Transport
Vi forsøger at minimere transport, hvor vi kan.
Vi forsøger at finde fragtfirmaer med et miljømæssigt fokus i deres forretningsmodel, og som kører så direkte som muligt uden for mange omlæsninger.

Levering til dig
Kasserne til B2B kunder er genbrugskasser eller lavet af genbrugskarton.

Vores webshops forsendelsesposer er lavet af 100 % genanvendt plastfolie fremstillet på dansk fabrik. Posen indeholder ingen tungmetaller eller andre naturskadelige stoffer. 
Din faktura bliver ikke printet, men mailet til dig.

Recycled


Vi arbejder konstant på at gøre hele værdikæden endnu mere bæredygtig!
Vi er slet ikke i mål endnu med alt det, vi gerne vil. Men vi er på vej. Vores værdikæde er transparent, og du er som kunde altid velkommen til at stille os uddybende spørgsmål om stof, produktion og andet.
Har du spørgsmål så ring til Ulla på 29404547 eller mail på uh@lazoy.com.